Another Playground

Om Another Playground

Another Playground er etableret af kunsthistoriker Louise Banke, der i mange år har arbejdet med kunst i det offentlige rum, udstillinger samt formidlingsprojekter på museer og udviklingen af projekter for den kreative branche.

Another Playground tilbyder alsidig kunstrådgivning. Jeg hjælper med at finde den rette kunstner til et byrumsprojekt, jeg udvikler formidlingsmateriale, udstillingskoncepter og kreative aktiviteter for børn i forbindelse med udstillinger. Overordnet arbejder jeg for at gøre kunsten mere håndgribelig og bringe den derud, hvor mennesker leger, arbejder, lærer og opholder sig.

Formidling

Another Playground har mange års erfaring med skriftlig og mundtlig kunstformidling. Jeg har udviklet aldersdifferentieret undervisningsmateriale for Louisiana og Thorvaldsens Museum samt kreative workshops og kreative aktiviteter for museer, undervisningsforlag og den kreative branche.

Kunst i det offentlige rum

Another Playground tilbyder kunstrådgivning om projekter i det offentlige rum – både kunst til bygninger og til byrummet. Jeg har en særlig ekspertise i at udvikle kunstlegepladser. Kunstlegepladser er unikaproducerede legepladser formgivet af kunstnere. Jeg udvikler gerne projektet for jer og kan lede det, til det står klar til indvielse. Jeg tilbyder rådgivning om legeværdi, valg af kunstnere (typisk en skitsekonkurrence), producenter og anlægsfolk og kan hjælpe med fundraising.

Udstillinger

Another Playground kuraterer udstillinger og udvikler udstillingskoncepter. Jeg er optaget af at skabe udstillinger, der henvender sig til en bred målgruppe og stimulerer både sansning og tænkning. Lige ledes har jeg fokus på at udvikle udstillinger, der er interessante at bruge i undervisningssammenhænge.